Brev 01-04-2009

 

Shanghai, Marts

Hej alle sammen

Her we come, San Fransisco, jeg var taget fra Shanghai til Beijing, hvor min kollega Jacob stod på flyet til San Fransisco.

Jacob og Jeg skulle bo i udkanten af byen i Milpitas i San Jose, her skulle vi deltage i et kursus i hvordan man klare PMP (projektledelses certificeringen). Vi kom om fredagen, så havde vi lige to dage til at vende os til tidsforskellen. Da vi landede, blev vi enige om at leje en Mustang sport, mindre kunne ikke gøre det i Guds eget land.

Lørdag kørte vi ind til San fransisco by for at se os lidt omkring, vi ville have været ud på Alcatraz, men vi kunne ikke få billetter, istedet for to vi en sejltur ud under Golden Gate og rund om Alcatraz. Det var en dejlig tur selv om vejret ikke helt var med os. Efter det gik vi lidt rundt på havnen, hvor der var fuld af liv.

Nu var det tid til til en tur i de berømte sporvogne, der kravler op af de stejle veje, men ak der var en kø så lang, at det ville tage mindst 1½ time, vi lod os fotografere på sporvognene og derefter gik vi op ad de stejle veje.

Der var en smuk udsigt ud over byen fra toppen, på turen nedtog vi nogle endnu stejlere veje hvor man havde lavet serpentinerveje for at bilerne kunne komme ned/op.

Hvis jeg skulle bo i USA, skulle det helt sikkert være i San Fransisco, en flot, ren og vidunderlig by.

På vejen hjem kørte vi over Golden Gate og ud til insejlingen til San Fransisco Bay, her lå et kæmpe fæstningsværk fra Anden Verdenskrig, man skulle tro det var alanterhavsvolden i Frankrig, de har været bange for at Japanerne ville invadere dem.

Dagen efter tog vi en kort tur ud til en gammel jernbane, der kørte igennem en Red Wood skov, træerne er meget gamle, flere af dem er over 2000 år, træerene er meget store og de vokser op fra stamtræets rødder. De kalder stamtræet for Grandmother, næste generation for Mothers og så børnene. En meget spændende historie, dejlig tur men i regnvejr.

Det var tid til fire hårde dage, med at studerer og test to gange om dagen, på femtedagen skulle vi så ind til et testcenter, hvor vi skulle svarre på 200 spørgsmålpå 4 timer. ca. 1min 12 sek per spørgsmål/regnestykke. Desværre kom jeg ikke igennem nåleøjet, det gjorde Jacob.

Efter fem hårde dage var det tid til en stor øl, god mad og en tur ud og shoppe. der skulle købes gaver til hele familien. Alle gaverne bragte stor lykke, specielt en sej trøje jeg havde købt til Julie. Gaby, julies veninde sagde at det var en virkelig sej trøje, hun ville gerne ha sådanne en far der kunne finde tøj til sin datter.

Inden vi fløj hjem over Sibien, skulle jeg lige købe en trøste præmie til mig selv, det blev en Ej Poid, trukket i en automat.

Hjemme igen, her havde Julie og Gaby lavet Moffins.

Sanne havde fødselsdag og det blevet fejret stille og roligt med at vi gik på Dumplings reasturant. Sanne fik en pafume og en flot EVA Trio stegepande i Kobber af Emma og Julie.

I idten af April var det rigtig lækkers vejr, så vi besluttede at køre en tur i ZOO. Det var en dejlig tur, hvor Emma hyggede sig meget, ikke mindst da hun skulle fange fisk, som hun senere skulle have med hjem. desværre endte turen ikke heldigt.

Da vi næsten var hjemme holdt jeg for rødt, og pludselig ser jeg i bagspejlet at der kommer en motorcykle ca. 30 meter bag os med to mand, jeg kan se han ikke kan styre den og er sikker på at han vil ramme os. Jeg når kun at råbe dæk, da bag ruden kommer flyvende ind i bilen i 1000 stykker. Jeg kikker, og ser at der ikke er sket noget med Sanne og Emma (Emma sad heldigvis et sæde længere oppe end hun plejer), derefter løber jeg ud af bilen, føren af motorcyklen ligger bevidstløs hen over motorcyklen op ad bilen, og passageren der har ramt ruden ligger med blodet flydende fra hovedet på jorden. 1000 kinesere er allerede stimlet sammen om bilen, da jeg beder folk om at hjælpe, sker der intet, jeg tar så en beslutning ikke selv at gøre noget (hvilket strider mod min samvitighed, men jeg tør simpelhen ikke risikere at de dør i hænderne på mig). Jeg får ringet til Kenneth og Anja, der henter Sanne og Emma, Kenneth bliver ved mig, samt til vores chauffør, som hurtig er fremme, først da han kommer, bliver der ringet til Politiet og Ambulancen. Men nu skal man jo ikke tro at de skal på sygehuset med det samme, nej man venter til politiet er færdig med alle opmålinger og mit firma stiller gararanti for behandlingen.  Det viser sig at føren ikke har kørekort og har drukket, de får alt skyld og chaufføren kan køre mig hjem. De endte med at overleve begge, uden større men. Det var en grim oplevelse, som vi gerne ville have været for uden.

Dagen efter var det super vejr, hvor vi kunne sidde ude og spise frokost.

Sidst på måneden skulle vi over og se den Britiske Skoles opførelse af "Gease", det var rigtig flot opført, der var både dem der kunne synge og dem der ikke kunne. Julie gav den som dansepige i anden akt, og man kan se hun nød det. Efter stykket skulle Emma ha' autografer fra alle dem hun kendte.

Tiden var kommet til, hvor Sanne og Emma skulle hjem på forlængede Påskeferie, jeg skulle til Taipei i Taiwang for at prøve om jeg kunne bestå PMP i andet forsøg. Julie skulle blive alene i Kina, i to dage.

Desværre fik vi en kedelig nyhed, lige inden jeg skulle rejse, Stig ringede og fortalte at Karen havde sovet ind, natten til Tirsdag. Hun klarede ikke kampen mod kræften. Vi sender mange tanker hjem til Stig, Mette, Rasmus og resten af familien. Desværre kunne jeg ikke tage hjem, men Sanne ville tage med til begravelsen.

Sanne og Emma er hjemme i Danmark nu, Jeg er tilbage i Kina hos Julie, desværre blev jeg ikke PMP. Jeg har besluttede at det må vente til senere på året.

Julie rejser hjem på Lørdag, mens jeg bliver og arbejder i Kina. Jeg håber så jeg kan holde nogle dage, når Helle og Claus kommer herud i maj.

Det har været en blandet måned, der ikke hører til de bedste i Kina.

Det må værre nok for denne gang.

Mange kærlige hilsen

Emma, Julie, Sanne og Lars

 

Tilbage