Rejse brev 05-04-2008

 

Ferie i Yunnan provincen i Kina

Hej allesammen

Vi var på en lille tur ned til det sydlige Kina, Yunnan provinsen. Her besøgte vi tre byer Kunming, Dali og Lijiang. Alle byerne i Yunnan provinsen er kendetegnet ved at der bor forskellige minoriteter her, vi stiftede bekendtskab med Yi, Bai og Naxi folket. Alle minoriteter er kendetegnede på deres flotte dragter og deres specielle udseende.

Vi startede med at flyve fra Tianjin til Kunming, hvor vi lande om eftermiddagen, efter en tur på hotellet gik vi rundt i gaderne ved hotellet og over til en park. Efter en god nats søvn skulle vi ud til Stone Forest som er en sten skov, der rejste sig op fra havet da to af fastlands pladerne kolliderede for millioner år siden. Efter mange års blæst og regn blev de flotte sten søjler skabt. I selve området bor Yi folket som er en lille minoritet i området. Vi så de flotte dragter og vi så dem danse. Ellers spadserede vi op gennem en lille landsby der lå ved siden af sten skoven.

Da vi kom tilbage til Kunming vandrede vi lidt rund i byens centrum, der var ikke meget tilbage af det gamle Kina, byen var ved at blive forvandlet til en typisk kinesisk storby.

Om morgen gik turen tidligt ud til lufthavnen, vi skulle flyve til Dali, turen blev dog kort for da vi var over Dali, fik flyet besked om at flyve tilbage til Kunming, da der var for meget sidevind til at lande mellem bjergene i 2000 m højde. Tilbage i Kunming lufthavn gik snakken livligt blandt turisterne, da der ingen forklaringer kom om årsag, eller hvornår man kunne komme af sted igen, folk ikke mindst kineserne blev utålmodige da klokken passerede 13.00, ingen mad eller besked om hvad der skulle ske. Turisterne hjalp hinanden med sparsomme informationer, indhentede fra diverse turistagenter. Pludselig begyndte de at dele mad ud fra en gullasch kanon, men 10 min efter boaded flyet, jo de havde virkelig styr på tingene.

Efter 1 time landede vi i Dali, vores guide prøvede at vise os så meget hun kunne af den gamle by i Dali, for at indhente så meget af den tabte tid. Om aften gik vi lidt rundt selv og fandt også et godt sted at spise. Tidligt om morgen gik Emma og jeg en tur over i en park for at se Tai ti og morgen gymnastik. Efter det skulle vi ud og se lidt af det vi havde tilbage på programmet, blandt andet skulle vi besøge en gammel rigmands bolig for at se te ceremoni g Bai dans. Efter frokost kørte vi så 4 timer gennem bjergene mod Lijiang. Det var en kæmpe oplevelse at køre gennem bjergene, vi passerede mange små landsbyer og så mange arbejdende folk i de højtliggende terrassemarker. Endelig nåde vi frem til Lijiang.

Her kom vi også senere end ventede, så det blev kun til en rundtur i den gamle by. Dagen efter stod vi tidligt op og vandrede over til en park med Black Dragon Pool hvor der var naturlige kilder med fint klart drikke vand. Ligeledes skulle der være den smukkeste udsigt til ”The Snow Montain" men det var lidt overskyet så det var svært at se. Men der var meget flot i parken, vi besøgte også et lokal museum for Naxi folket, det var meget interessant, vi så deres eget skriftsprog, lignede hyroglyferne fra Egypten. Der var mange lighedstegn. Desværre var mange af Naxi folkets gamle skrifter blevet ødelagt under kultur revolutionen, men på grund af at mange lande tidligt i 1900 tallet havde taget nogle med hjem til deres lande var ikke alt gået tabt. Vi købte os en lille skriftrulle (man kan jo ikke leve uden sådanne en og så støttede vi jo det lille museum) skrevet af Dong Baen en "klog mand" (Han skulle bestride lægekunst, skrift sprog, håndværk, kunst mm)

Senere på dagen besøgte vi endnu en landsby med gamle bygninger samt mange ældre folk i flotte dragter.

Det var en dejlig tur i det kinesiske, med mange oplevelse. Skulle turen gøres om skulle vi nok have besøgt nogle af de små landsbyer på vejen fra Dali til Kunming.

Ellers kan jeg sige at vi alle har det godt efter vores lille mini ferie.

Mange hilsen Emma, Julie, Sanne og Lars

 

 

Tilbage