Brev 01-12-2007

 

 Tianjin

November måned

Hej alle sammen

November startede med at Pernille, Rasmus og Morten kom til Beijing, så vi drog ind til deres hotel for at være sammen med dem i weekenden. Men ikke nok med det så ringede klaus fra Jylland og spurte om vi skulle ses, for han var i Beijing i selv samme weekend. Pernille og co. komme først om eftermiddagen, så vi startede med at samle Klaus op, det blev til en hurtig frokost på en græsk restaurant inden lid indkøb på et marked i Sanlitun. Derefter tog vi alle fem ud til Hotellet for at møde de ny ankommende, vi var hurtig enige om at vi skulle en tur på Silke markedet, for Klaus manglede stadig at få købt en masse julegaver. Efter de mange handler blev det tid til dejlig Kinesermad på rigtig rundbords maner, efter maden takkede Klaus af og tog til sit hotel, vi andre kørte ud til vores hotel, hvor Pernille hurtigt gik op og i seng. Morten, Rasmus og jeg tog lige en kop kaffe.

Næste dag skulle Pernille, Morten og Rasmus på en planlagt tur, så vi kørte selv på markedet og handlede, efter frokost tog Julie, Emma og Jeg hjem mens Sanne blev i Beijing for at være sammen med de andre de næste dage.

Jeg må sige at de unge morede sig med Tante Sanne, for hun kunne hurtig vise dem nattelivet i Beijing, men det blev da også til en tur Sommer Paladset og på en perle fabrik. Efter et par gode dage tog Sanne til Tianjin og Morten, Pernille og Rasmus forsatte til Xian for at kikke på mere kultur. Weekenden efter kørte jeg ind og hentede dem, så de kunne få et glimt af hverdagslivet i Tianjin inden de skulle hjem. Morten og Rasmus havde været ude at købe golf udstyr, så nu ville de også ud at spille golf, det fik Sanne arrangeret gennem en af barerne, det var en kæmpe oplevelse for dem begge, med Caddier der både tørrede bolde, holdt øl og fortalte hvordan de ikke skulle gøre. Pernille nød i stedet at komme til skrædderen, og få fodmassage.

Det blev selvfølgelig også til et par dejlige ture ud at spise, en tur med Sanne i byen i Tianjin,  det var noget de satte pris på. Dagene gik og som altid får ferien og besøget en ende. Chaufføren kørte dem til Beijing så de kunne komme hjem med deres mange indkøb, vi ved at også de havde nogle uforglemmelige dage i Kina.

Da weekenden kom skulle Sanne og Jeg over og spise hos Rose og Vandelei der havde besøg af en af mine gamle kollegaer fra Novozymes Brasilien, vi havde en hyggelig aften som endte i baren på Sheraton.

I løbet af ugen var der opførsel at teaterstykket Oliver, som skolens elever skulle opfører. Man havde til formålet lejet Tianjin klassiske Teater. Det var en kæmpe oplevelse og eleverne klarede det hele til UG. De stod for alle kulisser, musikken der blev fremført af et levende orkester af elever, opførslen, lyd, lys mm. I weekenden blev det dejligt vejr, så først var vi en tur i Zoo, derefter tog vi en tur op i TV tårnet for at nyde udsigten over byen. Desværre nåede det at blive lidt disset og solen var på vej ned, så det var ikke så godt som det kunne være men det var alligevel turen værd.

Mandag var vi så til Mia's farvelparty hun skulle til USA for at undervise i Kinesisk på en Amerikansk skole, det blev holdt oppe på YY Beer house, så vi fik en dejlig Thailandsk Buffet.

Måneden var ved at rende ud men ingen Jul uden en julefrokost, da der er mange arrangementer og mange der skal hjem i Julen, skulle Jule frokosten holdes den sidste fredag i November. Det blev som alle julefrokoster et orgie af mad, med alt hvad et dansk hjerte kan begære. Sanne havde som traditionen byder sig varm røgede to store sider laks. Det var noget folk kunne lide. Der blev skyllede rigelige mængder af snaps ned . Dagen derpå forløb ganske still foran fjernsynet hvor vi skulle se de sidste afsnit af Forbrydelsen, som var kommet ud i den forgående uge.

Da vores computer endnu engang har været i stykker er det endt med at vi har købt en ny, nu mangler jeg kun et front page program så hjemmesiden kan blive  loaded. Når i læser dette er det lykkes mig.

Nu må i alle have en rigtig glædelig Jul samt et godt Nytår. Vi rejser til COCO Beach på Juleferie d. 20 december og bliver der til den 3 Januar.

 Mange hilsen Emma, Julie, Sanne og Lars

 

 

Tilbage