Brev 01-10-2007

 

 Tianjin

September måned

Hej alle sammen

September blev en måned med mange dejlige begivenheder. Først kunne jeg vågne op til fødselsdagssang fra mine tre piger, derefter havde Sanne bagt dejlige rundstykke. Efter dejlig morgenmad var det tid til at kikke lidt på gaverne, jeg fik et flot ur, en polo shirt, deodorant og after shave. Det er jo dejligt at få gaver.

Efter morgenmaden kørte jeg til Beijing for at hente Per og Susanne, der havde været i Xian og Gulin. Snakken gik på vej hjem i bilen og det var spændende at høre om deres mange oplevelser på turen. Efter at have hvilet lidt ud i Tianjin var det tid til fødselsdags middag på den Japanske. Jeg tror Per og Susanne kunne lide maden. Mandag havde de sightseeing med Sanne i Tianjin. Tirsdag var de i Tianjin ZOO og senere ud at spise frokost i den lokale nudelbar hvor jeg normalt spiser frokost, jeg tror det var en speciel oplevelse. Om onsdagen tog Sanne med dem til Beijing for at gøre de sidste indkøb inden turen for gik hjem, med en masse oplevelser der skulle fordøjes.

Midt på måneden var der sports dag på skolen hvor de store elever samlede in til Tianjins cancer hospital. Julie skulle spille voley ball, men desværre vandt de ikke. Der var også tid til frokost i det grønne til tonerne fra skolens 12 klasses band, hvor Julie har en speciel ven, der spiller guitar.

Emma nød at lege med alle hendes kammerater, så vi havde en god dag derud.

Sanne startede ude på et børnehjem for handicappet børn i alle aldre, det var en speciel oplevelse, Sanne synes dog at børnene bliver behandlet pænt. Det blev også til en del frokoster med diverse damer fra expats miljøet.

Sidst på måneden skulle Julie på tur til Hernan og Xian på en skole udflugt. Det var en stor oplevelse for hende. Der var både tid til det sociale, men også til hårdt arbejde på en farm, hvor de skulle ribbe majskolber og forberede jorden til såning.

I samme uge var Sanne og jeg inde og se en af de indledende kampe i kvindernes wold cup, Kina mod New Zealand, kampen endte 2-0. Ugen efter var Julie inde at se tre kampe og jeg nåede lige en semifinale, Norge - Tyskland hvor Tyskland vandt 2-0, det betød at de skulle mod Brasilien i finalen.

Sanne, Emma og jeg var også ude og besøge en gammel rigmands hus (palæ) uden for Tianjin, det var meget spændende og se hvordan familien havde levet med egen skole og stort teater.

NNIT fik deres egen buissines licens og kan nu drive selvstændig forretning i Kina, det blev fejret med besøg af bl.a. den Danske ambassadør i Kina, derefter var der middag på en Kinesisk restaurant og derefter semifinale kampen.

Emma blev fire år samme dag, efter fødselsdagssang skulle hun åbne en masse gaver fra familie, venner og os. Der var ikke så få. Sanne havde bagt nogle flotte bamsekager som Emma havde med i skolen. Da hun kom hjem skulle der holdes stor børnefødselsdag med boller og lagkage.

Sidst men ikke mindst er dagen kommet hvor jeg skulle ind og hente Mette, Louise, Tobias og Ulrik, de bliver i ca. 10 dage ind i oktober.

Første aften var vi på en Koreansk restaurant, trætte børn og forældre. Dagen efter kørte vi op til Tianjin muren "Huyan". Mette og Ulrik synes det var en stor oplevelse at se muren og ville selvfølgelig gerne se de sidste 6050 km.

I morgen er det Louises fødselsdag, hun fylder 4 år, så skal der festes.

Nu vil jeg slutte med at sige at vi alle har det godt. Vi har også givet tilsagn om at blive indtil udgangen af Juni 2008, men mere om det senere.

Kan i alle have det godt til vi ses

 Mange hilsen Emma, Julie, Sanne og Lars

 

 

Tilbage