Brev 16-4-2006

 

Hej Alle sammen                       

 

Nu fik vi hjemme siden til at virke, så nu måtte jeg også lige skrive det første uge brev, som så er et 3 måneders brev. Efter at vi ankom til Kina, boede vi i en lånt lejlighed indtil vi fik vores hus. Det har vi nu fået (og boet i ca. 4 uger) vi er rigtig glade for at bor her og Sanne har fået det fint indrettet, se de mange billeder under vores hus på hovedsiden.

Hvad er der så sket? Julie er startet på IST en international skole efter amerikanske forbillede. Hun er faldet godt til og har fået en masse ny venner (men glæder sig selvfølgelig til at komme hjem til alle de gamle til sommer). Julie går også til baskeboldt, da hun ikke kan spille fodbold, hun håber der starter et hold op her efter påske. Julie er ligeledes stoppet i indslusningsklassen, da man på skolen synes hun er kommet meget langt med det engelske. Hun klare sig godt i alle fag (hun laver også lektier i 3-4 timer om dagen).

Sanne nyder det herhjemme hun har fået en ”Ari” Mar Li, der både kan gøre rent, lave mad, passe Emma og ikke at forglemme stryge tøj og pudse sko. Når Sanne ikke er hjemme er hun ude at kører med sin chauffør Mr. Li (det er alle konernes Mr. Li, han vasker deres biler og flytter rundt på bilerne når der ikke må holdes på en parkeringsplads i længere tid). Der handles rund omkring på byens markeder, forretninger og er det ikke nok kører man lige en tur til Beijing.

Emma nyder at Mor er omkring hende, men er også ved at falde til, hun leger med de større børn i componden, der er en del børn her.

Lars, jeg har arbejdet for Novozymes i ca. to måneder og er nu kommet tilbage på kontoret hvor jeg skal finde nogle nye kunder til NNE. Ellers går tiden med at finde ud af hvad de forskellige Kinesere på kontoret kan. Jeg er startede med at gå til Fitness (altså en gang, man skal jo starte) og så spiller alle mændene Balut en gang om måneden. Vi er ved at starte en Whisky klub op, det skal nok blive sjovt.

Har vi været til fester? Ja, dem er der jo nogle af hele tiden. Vi startede med et bal i Beijing, så et kinesisk bryllup mellem min gamle chef i dk, Jan og en kineserpige han var faldet for. En enkelt house warming og så den helt store påskefrokost i går (Sild, røget ål, fersk røget laks, varmrøget laks (røget i Weberen), flæskesteg, mørbradbøffer, hjemmelavet rullepølse, frugtsalat, ost, masser af kage og meget mere samt en masse dansk snaps og øl. En rigtig god fest (lidt træt).

Ture? Vi har været en tur i bjergene, ellers et par gange i Beijing, senest med en overnatning. Ellers nyder vi at være hjemme og slappe af sammen, af og til med en DVD film. Nok for denne gang

Mange hilsen Julie, Emma, Sanne og Lars

Husk at se billeder på vores hjemmeside 

 

 

Home | Tilbage